Nikolaj Frederik Severin Grundtvig blev født i præstegården Udby på Sydsjælland. Hans far, Johan Grundtvig, var gammel skolepræst; hans syn på kirke og kristendom var konservativt og pietistisk.
Frederik – som Grundtvig blev kaldt som barn – var en mors dreng: Moderen Catrine Marie Bang kom fra den troende familie af forskere og præster Bang nedstammede fra Absalon. Frederik var den yngste af syv børn: to søskende døde som spæde, tre ældre brødre var blevet sendt hjemmefra for at forberede sig til præsteembedet, og Frederik tilbragte sin barndom hos sin eneste søster, Ulrikke, kaldet Rikke, som var et år ældre end ham, hun var både hans plageånd og hans perleelsker.
Okuma: Hvem er grundtvig
Grundtvig udgav aldrig sine erindringer, men små erindringer kan findes i hele hans forfatterskab. Han refererer ofte til sig selv i tredje person. Han husker, hvordan hans mor kæmpede for at lære ham at læse, da han var bare fire år gammel. “(…) han husker tydeligt, at bogstavet O næsten fik ham en hel røv (…)”. (“Grundtvigs erindringer og erindringer om Grundtvig”, side 17). Efterhånden lærte han dog at læse, og så læste han med umættelig appetit og interesse for historie, nordisk mytologi og religion i særdeleshed.
Ayrıca bakınız: Den vilde historie om Katerina Pitzners liv: Fra bitter arvestrid til funklende diamantdronning | BT Kendte – www.bt.dk
I en alder af kun ni blev Grundtvig sendt til Thyregod ved Vejle . Her skulle han forberedes til latinskolen af en familieven, præsten Laurids Feld. Som Grundtvigs forældre var Feld strengt ortodokse og rasede mod samtidens rationalistiske syn på kirke og tro. Alligevel åbnede han sit store bibliotek for Grundtvig, som roligt kunne optage tidens mange forskellige tanker.
Grundtvig begyndte i 1798 på Aarhus Katedralskole. Her blev længe undervist i latin, men Grundtvig brød sig ikke om terperiet. I stedet læste han om nordisk mytologi og valgte kortspil. Trods manglen på gnist var han genial, men skolegangen i Aarhus tærede hans lidenskaber, og han mistede interessen for kristendom, historie og mytologi. Erfaringerne fra Aarhus ligger bag Grundtvigs senere opgør med “den sorte skole”.
Da han begyndte at studere teologi ved Københavns Universitet i 1800, var han tilsvarende desillusioneret. I vinteren 1802 fulgte han en række foredrag holdt af sin fætter, naturfilosoffen Heinrich Steffens. Steffens talte om tysk romantik; Fichte, Schelling, Goethe og om åbenbaringen af det guddommelige i natur, historie og poesi. Grundtvig forstod ikke meget af Steffens filosofi, men denne introduktion til romantikken fik stor betydning for ham. Det var også Steffens, der tog pennen til en ung drømmer ved navn Adam Oehlenschläger.
Grundtvig afsluttede sine teologiske studier i 1803 kun 20 år gammel. Han brugte nu sin tid på at digte, men i foråret 1805 fik han et arbejde, der ville ændre hans liv: han blev ansat som statholder på Egelykke Gods på Langeland og forelskede sig lidenskabeligt i husets frue Constance Steensen, der var seks år ældre end ham – Leth. Umulig kærlighed fik Grundtvig til at flygte ind i romantikken og nu så han dybden af tanker, som Steffens havde udtrykt. Ugældt kærlighed rev ham indefra, og romantikken gav ham netop det strejf af harmoni, han havde brug for: harmonien i den guddommelighed, der gennemsyrer og forener alt, og som kun poesi kan indeholde. Han oplevede en religiøs vækkelse og blev optaget af at læse nordisk mytologi og romantiske skrifter. Men han afviste tanken om harmoni igen, og de problemer, han skulle håndtere gennem hele sit liv, udkrystalliserede sig langsomt: forholdet mellem det evige og det jordiske, mellem kirke og mennesker, og troens og poesiens stilling i livet .
Ayrıca bakınız: ‘Hvem holder masken?’ – her finder du alle ledetrådene – TV 2
Han forlod Langeland i 1808 og fortsatte sin forskning i nordisk mytologi i København, men hans aldrende far kaldte ham hjem til kirken i Udby, hvor han virkede som præst i to år. Her angreb han tidens rationelle lærde og fortsatte sit arbejde i hovedstaden efter sin fars død. Han var nervøs for sin samtid, og hans virke som brevmand og forfatter blev overset.
I 1822 fik han præsteembede i Christianshavns Kirke i København. Her gjorde han sin “usammenlignelige opdagelse”, som skulle gøre ham til en af de vigtigste skikkelser i dansk kulturhistorie: “Den uforlignelige opdagelse” er erkendelsen af, at det levende ord er det vigtigste i gudstjenesten og i kristendommen; det levende ord i form af dåb og trosbekendelse. Med dette postulat stillede han sig igen på samtidens teologers side, og Grundtvig fik efter en sag om ærekrænkelse en livslang censur – som senere blev ophævet. I “den uforlignelige opdagelse” ligger kimen til Grundtvigs projekt om skolen for livet, som videreføres på vor tids universiteter.
Grundtvig var længe uden præsteembede, men fra 1839 til hans død blev han knyttet til Vartov Hospitalskirke i København. I 1861 blev han tildelt rang af biskop. Han nåede også at blive medlem af Folketinget og sad i den forsamling, der udarbejdede den danske grundlov i 1849 – men han var ikke tilhænger af demokratiet.
Grundtvig led af maniodepressiv psykose og var markeret hele vejen igennem. hans liv med sammenbrud og kriser, hvor han tvivlede på sin tro. Men man kan undre sig over, om han ville have haft modet og evnen til at se ud over datidens dogme uden lidelse, hvilket hele tiden bragte ham nye indsigter og omorienterede hans tænkning.« /p>
Grundtvig var gift tre gange og fik 5 børn. Han døde fredeligt i sin lænestol i 1872 i en alder af 89 år uden tidligere sygdom.
Ayrıca bakınız: Koronavaksine – helsenorge.no
