Hvad Gør Mælk Så Særlig?
Mælk er en fantastisk drik, der har været en trofast følgesvend i danske måltider i generationer. Den er rig på calcium, proteiner og vigtige vitaminer og mineraler, hvilket er grunden til, at sundhedsmyndighederne anbefaler, at vi alle indtager mindst en halv liter mælk eller mejeriprodukter hver dag – uanset alder. Du kan læse mere om mælkens næringsindhold her.
Produktionen af Mælk
Selvom vi i Danmark indtager en lille mængde får-, ged- og kamelmælk, kommer langt størstedelen af den mælk, vi drikker, fra køer. Der er omkring 3.000 malkekvægsbedrifter i Danmark med i alt 570.000 malkekøer, som tilsammen producerer 5,6 milliarder kilo mælk årligt (2018). Af denne mængde bliver 0,5 milliarder kilo brugt til at producere sødmælk, skummetmælk, minimælk og letmælk solgt i danske butikker. Resten af mælken bliver forarbejdet til en bred vifte af mejeriprodukter såsom yoghurt, ost, smør, mælkepulver og meget mere. Faktisk eksporteres tre fjerdedele af den danske mælkeproduktion.
Okuma: Hvor meget vejer 1 liter mælk
Kørracer og Mælkeproduktion
Ayrıca bakınız: 10 Misverstanden over Hasj | Gemeente Odsherred
I Danmark findes der forskellige typer malkekøer, hvoraf den mest almindelige race er Dansk Holsteiner (DH), der står for omkring 75 procent af den danske mælkeproduktion. Derefter kommer Jersey-racen (13 procent) og Røde Danske Malkerace (8 procent). En malkeko producerer i gennemsnit 10.000 kilo mælk om året, hvilket svarer til cirka en liter mælk.
Økologisk Mælk
Cirka 10 procent af den danske mælk bliver produceret økologisk. Det betyder, at mælken kommer fra landbrug, der har fulgt reglerne for økologisk mælkeproduktion i mindst to år i Danmark. Disse regler inkluderer, at køerne skal have adgang til græs fra 15. april til november, og at foderet skal være økologisk.
Malkning og Behandling af Mælk
Køerne bliver malket dagligt, og på nogle gårde endda to eller tre gange om dagen. Efter malkning bliver råmælken samlet i en køletank, hvor den opbevares ved maksimalt 5°C, indtil den bliver hentet af en tankvogn og kørt til et mejeri. På mejeriet gennemgår mælken en centrifugering, der adskiller den i skummetmælk og fløde. Herefter bliver fløden og skummetmælken blandet i en bestemt proportion afhængigt af, om man ønsker sødmælk, letmælk eller minimælk. En vigtig proces, der hedder fedtstandardisering.
Ayrıca bakınız: Kan je een huurverhoging eisen? – Lejeloven.dk
Mælken bliver også varmebehandlet ved 72°C i 15 sekunder, hvilket kaldes pasteurisering. Denne proces sigter mod at fjerne skadelige bakterier fra mælken. En stor del af mælken bliver homogeniseret, hvilket betyder, at fedtet bliver nedbrudt i mindre molekyler for at undgå, at det samler sig på toppen af mælken. Det er dog vigtigt at bemærke, at økologisk mælk normalt ikke bliver homogeniseret.
Forskellige Typer af Mælk
På det danske marked findes der op til et par hundrede forskellige typer konsummælk. De fleste af dem falder ind under følgende fire hovedkategorier, baseret på deres fedtindhold: sødmælk (3,5 procent), skummetmælk (1,5 procent), minimælk (0,4-0,5 procent) og skummetmælk (0,1 procent). Disse typer af mælk findes også i økologiske udgaver. Derudover findes der også mælketyper med forskellige fedtprocenter og/eller særlige egenskaber. For eksempel findes der ikke-standard sødmælk, også kendt som gårdmælk eller sæsonmælk, som bevarer mælkens naturlige fedtindhold, hvilket betyder, at fedtindholdet kan variere året rundt.
Mælkens Forbrug i Danmark
Vi danskere drikker i gennemsnit 80 liter mælk om året, hvoraf godt halvdelen er de mælkeprodukter med lavt fedtindhold som skummetmælk og minimælk. Hvis du vil læse mere om det danske forbrug af mælk, kan du kigge nærmere på Mejeristatistik.
Ayrıca bakınız: Verlichting van spijsverteringsproblemen met pruimensap: geweldige trucs
