Det var i 1970’erne i 5. klasse i Albertslund. Helle havde selv inviteret pigerne i klassen til sin fødselsdag, og de øvede alle sammen en disco-dans. Bortset fra to af pigerne i klassen. Helle havde ikke inviteret hende. De to piger blev mobbet.
»Jeg vil aldrig glemme min mors ansigtsudtryk, da hun så det. Hun gav mig en kæmpe lortebold. Det var så berettiget, og jeg følte mig så skamfuld. Jeg havde ikke noget at sige… Det modsagde alt, hvad jeg havde lært derhjemme. Min mor blev så vred.”
Okuma: Hvem er helle rabøl hansen
Som uden tvivl den mest kendte mobbeforsker i landet er hun altid i medierne med ny forskning om mobning i skolen og anbefalinger til lærere, børn og forældre, bøger og foredrag. I 2012, da hun deltog i tv-programmet “Myginds mission” på DR, hvor hun slog sig sammen med skuespilleren Peter Mygind for at forsøge at bekæmpe mobning i en almindelig folkeskole, var hun endda vidne til at skrive autografer på en tilfældig tankstation. Navnet Helle Rabøl Hansen kommer meget ofte op, når kommuner, organisationer eller medier har brug for en mobbeekspert.
Tag en rejse ind i sit eget liv
Og så var hun ikke bedre selv – tilbage i folkeskolen i 1970’erne.
Hendes egen historie er en stor drivkraft, da hun har været involveret i at forstå og tackle mobning som fortaler i børneorganisationer og som forsker i over 20 år nu. En drivkraft, der også blev forstærket af, at hun selv blev mor som jurastuderende i 1990’erne og derfor kæmpede stærkt for børns rettigheder, efter at Danmark i 1991 ratificerede FN’s konvention om barnets rettigheder.
Ayrıca bakınız: Aarhusiansk musiker: Døden har ændret mit liv
»Man kan ikke arbejde med mobning uden at tage på en rejse i sit eget liv,« siger Helle Rabøl Hansen.
“Jeg var meget optaget af, hvad der får almindelige børn og unge til at gå så langt, at de marginaliserer andre. Jeg elskede min folkeskoleklasse, og mange er stadig mine venner, men vi var meget brutale. Jeg betragter ikke mig selv som ond eller psykopat, og det gør mine klassekammerater heller ikke, men vi fandt et fælles grundlag i mobning og udstødelse . Hvorfor var jeg der?”
“Det kan være så svært”
Sidste år udgav hun bogen “Mobbing”, der henvender sig til dansklærere, og hvor hun gør status over 20 års arbejde i kampen mod mobning. Et job, der oprindeligt begyndte med hendes juridiske afhandling om den militære straffelov. I sin løbeklub hørte hun tilfældigvis om unge soldater, der havde brug for psykologhjælp, da de kom hjem fra Grønnedal Flådebase i det vestlige Grønland.
Helle Rabøl Hansen og en kollega dykkede ned i de unge soldaters historier. de mest bizarre skulle igennem indvielsesritualer, hvis de ville indgå i basens sociale liv. Blandt andet skulle de stå nøgne bag hinanden og have deres partners penis i kikkerten. Hvis du havde fået en erektion, ville du have fejlet testen. De, der bestod indvielsesritualerne, modtog en dåbsattest underskrevet af admiralen.
»Det var almindelige unge mænd, der klarede sig igennem. De unge kunne være dine sønner eller mine. Hvad fik hende til at gøre dette? Og hvad fik sådan en som mig til at mobbe i min folkeskoleklasse? Disse spørgsmål fik mig til at interessere mig for, hvorfor folk bruger mobning som en social overlevelsesstrategi.”
”Hvorfor” har været motoren i Helle Rabøls arbejde og forskning gennem årene. Et værk, der bragte dem tættere på børn og unges lidelseshistorier, udstødelse og sorg. Historier, der generede dem mere end neutrale forskere.
Ayrıca bakınız: Jeanne fra leasy hvem er hun | Lån Penge Online – Lån Op Til 500.000 kr
»Jeg kan udgive en elendighedsbibel på 20 bind om børns situation. Det kan være så svært. det er så hårdt Jeg har nogle gange tænkt på, om jeg kan blive ved. Er jeg stærk nok som forsker, hvis jeg nogle gange kan sidde og græde ind på tastaturet, mens jeg skriver folks historier? Jeg har ikke elefanthud, og jeg kan føle mig som en krigsfotograf, der kommer hjem fra en slagmark og skal skildre brutalitet, lidelse og sorg. Det slider mig, men de gode historier om alt, hvad der lykkes, holder mig vågen, og så bruger jeg min research til at tage affære. Jeg vil ikke bare forstå, hvad der sker, jeg vil gerne være med til at ændre det.”
Et nyt perspektiv på mobning
Det har hun stort set gjort. Som en af forskerne i DPU-projektet eXbus – Udforskning af mobning i skolen har Helle Rabøl Hansen bidraget til at udvikle en ny forståelse af mobning, som nu er bredt accepteret som det vigtigste teoretiske grundlag for bekæmpelse af mobning i Danmark. Essensen af den nye forståelse af mobning er, at den slipper for skyld og skam og i stedet fokuserer på, hvorfor mobning opstår i nogle lokalsamfund og klasseværelser og ikke andre. Mobning ses som et fællesskabsfundament.
For halvandet år siden forlod hun dog DPU efter en længere periode med utilfredshed med arbejdsmiljøet og mulighederne for forskningsansættelse.Hun betegner sig selv som “en non-konform forsker” og driver i dag med stor arbejdsglæde sit eget konsulentfirma, Rabøl Research, hvor hun blandt andet er konsulent, ekspert og forsker, ligesom hun er med til at oprette et netværk af uafhængige forskere.
Hendes egen historie med mobning fik også en brat ende, da hendes mor fik arbejde i Grønland, og Helle måtte skifte skole i Albertslund med skole i Grønland i et enkelt år. Der var ingen mobning i denne skoleklasse, og da hun kom tilbage til Albertslund blev hun ikke en del af gruppen, der mobbede.
“Det var disco-tid, alle var sminket og det var mig sådan. en lidt nørdet flipperfyr. Jeg engagerede mig meget i politik og elevrådsarbejde og blev næstformand for den nationale studenterbevægelse LOE og fandt mit nye fællesskab der. Jeg blev ikke mobbet i klassen, men jeg skammer mig over at sige, at jeg blev’ t Ridder, der tog sig af de mobbede klassekammerater.”
I hendes nye hverdag som selvstændig fylder det stadig en meget stor del af arbejdsdagen at håndtere mobning i en kombination af forskning og praksis. og hun rejser ofte i skoleklasser, der er ramt af mobning.»Jeg har fortalt børnene min egen historie om mobning gennem årene. Jeg oplever, at det giver mig adgang til dem, fordi jeg er imod dem har ingen fordomme om. Jeg er ikke en engel, der kommer og skammer de onde og feje børn i en klasse. Jeg var selv en del af det.’
Ayrıca bakınız: Det bedste og værste i Kastanjemanden: Fra genial gru til den mavesure chef / Guide
‘ ‘
‘ ‘Kopier til udklipsholder’ ; element.children[0].appendChild(copyAddressBox) }); }); }.
