Hvad er et præsidentielt system?
I USA styrer præsidenten landet. Det hedder præsidentsystemet – i modsætning til det parlamentariske system, som vi har i Danmark. I Danmark stemmer vælgerne ved folketingsvalg på de kandidater, som de forskellige partier foreslår til Folketinget. Det eller de partier, der kan finde flertal for et regeringsgrundlag og statsminister efter valget, får del i regeringsmagten. Premierministeren bliver først fundet efter valget. I USA vælger vælgerne, hvem de vil have som regeringschef, altså præsident. Selvom den amerikanske præsident er i undertal i Kongressen, kan han ikke træde tilbage. Valgperioder er faste, og præsidenten kan ikke opløse Kongressen eller udskrive nyvalg. Hvis præsidenten beslutter sig for at gøre noget ulovligt, skal vicepræsidenten træde til og erstatte denne person. I det danske parlamentariske system skal regeringen derimod, hvis folketinget ikke stemmer for en tillidserklæring til statsministeren, enten træde tilbage, eller også skal statsministeren udskrive nyvalg.
Hvornår blev titlen præsident brugt første gang i USA?
Ordet præsident kommer fra det latinske praesideo, der betyder “at sidde foran direkte, overvåge og administrere”. En præsident er en almindelig titel for et statsoverhoved. I et præsidentielt demokrati som det amerikanske har præsidenten store beføjelser.
Okuma: Hvem er præsident i usa 2016
“Encyclopædia Britannica” (se kilder) angiver, at præsidenttitlen i Nordamerika først blev brugt til en leder af nogle britiske kolonier i regionen. Titlen som præsident blev brugt derfra i nogle af de stater, der organiserede sig efter starten på den amerikanske revolution i 1776, f.eks. i staterne Delaware og Pennsylvania. Titlen “Præsident for De Forenede Stater” blev oprindeligt brugt til den embedsmand, der var formand for sessioner i den kontinentale kongres og kongres i henhold til vedtægterne. Forfatterne af den amerikanske forfatning vedtog titlen som præsident for at udpege kontoret for den person, der er betroet det ultimative ansvar for at lede USA.
Hvordan opstod amerikansk demokrati?
Forsøget på at skabe amerikansk demokrati begyndte i 1774, da en gruppe delegerede fra tolv britiske nordamerikanske kolonier mødtes og diskuterede løsrivelse af kolonierne fra Storbritannien. Gruppen af delegerede blev kaldt den første kontinentale kongres, og nogle af datidens mest fremtrædende personer deltog, herunder George Washington.
Den 19. april 1775 begyndte den amerikanske uafhængighedskrig mellem kolonister og britiske tropper og den 10. maj mødtes samme The Second Continental Congress i år. Kongressen bestod i det væsentlige af de samme delegerede som året før, inklusive Benjamin Franklin og Thomas Jefferson. Inden for et år udarbejdede den anden kontinentale kongres det, der blev kendt som USA’s uafhængighedserklæring, som blev underskrevet af 55 mennesker i Philadelphia den 4. juli 1776. I dokumentet erklærer de 13 nordamerikanske kolonier deres uafhængighed fra Kongeriget Storbritannien, og disse 13 stater omtales som USA’s oprindelige stater.
Den anden kontinentale kongres var leder af de 13 stater, der udgjorde USA indtil 1781, og i 1781 skrev artiklerne om forbund, der juridisk forenede de 13 stater i USA (USA AF AMERIKA).
Hvad var konføderationens kongres?
Konføderationens kongres er en udløber af konføderationens artikler, og de, der var medlemmer af den anden kontinentale kongres, blev automatisk medlemmer af kongressen. Forfatningskongressen regerede USA fra 1. marts 1781 til 4. marts 1789. Dens primære funktion var at skrive en amerikansk forfatning.
Hvad er den amerikanske forfatning?
Ayrıca bakınız: EM Fodbold 2021: Den store guide til dit EM ⚽🏆
Den amerikanske forfatning. forfatning – Amerikas Forenede Staters forfatning (se kilder) – er et modstykke til det, vi i Danmark kalder forfatningen. Den amerikanske forfatning er den ældste eksisterende forfatning i verden. Den blev afsluttet den 17. september 1787 i Philadelphia, Pennsylvania i USA og efterfølgende ratificeret af de 13 amerikanske stater. Den trådte i kraft to år senere, i 1789.
Forfatningstraktaten består af syv artikler og en række supplerende paragraffer kendt som ændringer. Disse ændringer garanterer blandt andet religionsfrihed, ytringsfrihed, foreningsfrihed, pressefrihed, retssikkerhed og garanti for en nævningeting.
Hovedformålet med artiklerne er at italesætte landets demokratiske grundlag. Artikel 1 definerer indledningsvis en magtadskillelse mellem den føderale regering og de enkelte stater. Og for det andet er der inden for forbundsstatens rammer defineret en magtadskillelse. Det amerikanske forfatningssystem består af et system kaldet “checks and balances”, et sæt institutioner, der kan kontrollere hinanden, så ingen kan monopolisere magten.Magten er opdelt som følger:
· En lovgivende forsamling, Kongressen, som består af Senatet og Repræsentanternes Hus.
· En udøvende magt, som består af præsidenten og Repræsentanternes Hus Ministerier.
· En retsinstans bestående af Højesteret.
Hvad er Kongressen?
At sikre en ligelig magtfordeling mellem de store og de store garanti små stater, blev der indgået et kompromis i forfatningstraktaten. Den mindst folkerige af de 13 stiftende stater ønskede lige repræsentation af alle stater, mens staterne med flest indbyggere ønskede repræsentation i forhold til befolkningen. Løsningen var en to-kammer kongres:
· Repræsentanternes Hus, hvor stater er repræsenteret i forhold til deres befolkning. Da forfatningen blev udarbejdet, havde Repræsentanternes Hus 65 medlemmer mod 435 i dag, da antallet er tilpasset indbyggertal.
Ayrıca bakınız: Det statslige arbejdsmarked | Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
· Senatet, hvor alle stater, uanset størrelse, har to medlemmer . Senatet har nu 100 medlemmer, hvilket svarer til to medlemmer fra hver af de 50 stater.
Den lovgivende magt ligger hos Kongressen, som svarer til Folketinget. Kongressen har blandt andet kontrol over det nationale skattesystem og retten til at udstede den nationale valuta og erklære krig mod andre nationer. Kongressen er ansvarlig for at debattere og vedtage lovforslag, før de forelægges præsidenten til godkendelse. Derudover er Kongressens primære rolle at fungere som modvægt til præsidenten. Der er udvalg i kongressen, der specifikt er nedsat til at holde styr på de forskellige institutioner under præsidenten. Disse udvalg skal forhindre korruption og andre ulovlige aktiviteter. Omvendt kontrolleres Kongressen af præsidenten og domstolene.
Hvad er pligterne for USA’s præsident?
Den amerikanske præsident er både kongressens formand og lederen. of state – i modsætning til for eksempel i Tyskland, hvor embeder er delt mellem en kansler og en præsident. Den amerikanske præsidents funktioner, beføjelser og pligter er fastlagt i den amerikanske forfatning – Amerikas Forenede Staters forfatning (se kilder). Ifølge bogen “Samfund og ressourcer i politisk perspektiv” (se kilder) er præsidentens vigtigste opgave at gennemføre kongressens beslutninger. Præsidenten kan ikke selv foreslå lovgivning, men han kan sende beskeder til Kongressen og bede om, at specifikke spørgsmål tages i betragtning. Præsidenten kan nedlægge veto mod lovgivning vedtaget af Kongressen, hvilket betyder, at den ikke bliver implementeret. Artikel to i USA’s forfatning (se kilder) beskriver præsidentens beføjelser:
· Præsidenten er den øverstkommanderende for hæren og flåden.
· Præsidenten har myndighed
· Præsidenten udnævner ambassadører, ministre, konsuler og højesteretsdommere, som skal godkendes af Senatet.
p>
· Præsidenten udnævner personalet i Det Hvide Hus – som ikke skal godkendes.
Hvad er Højesterets opgave?
Højesteret skal fungere som den højeste appelinstans og fortolke lovgivning og Forfatning. Højesteret har således beføjelse til at ugyldiggøre præsidentens handlinger eller kongressens love. Fordi den amerikanske forfatning er vag på mange områder sammenlignet med andre landes forfatninger, spiller Højesteret en central rolle i amerikansk politik ifølge bogen Society and Resources in a Political Perspective (se Kilder).
Ayrıca bakınız: Ugentlige opgørelser med overvågningsdata
.
